Aftensmad Opskrifter

Pasta Carbonara

30. marts 2020

Pasta Carbonara

Ingredienser

Pasta

  • 3 store æg
  • 300 gram tipo 00 mel
  • Salt

Sauce

  • 350 gram pancetta eller et stykke bacon i god kvalitet
  • 2 skalotteløg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 100 gram svampe (f.eks. bøgehatte)
  • 200 gram parmesan, revet (f.eks. grana padano, Zanetti)
  • 4 hele æg
  • 4 æggeblommer

Sådan gør du

Hjemmelavet pasta

  • Kør mel og æg på en foodprocessor. Tilsæt så lidt salt, når dejen har samlet sig. Nu skal dejen æltes i hånden i 5 min eller indtil at din dej virker smidig og elastisk. Kom husholdsningsfilm rundt om dejen og lad dejen hvile i køleskabet i 1 time. 
  • Skær dejen ud i 4-6 klumper og kør gennem pastamaskine på tykkeste indstilling. Fold dejen og kør igennem igen, gentag et par gange imens du sætter indstillingen ned i tykkelse. Fortsæt indtil du rammer den tykkelse, du vil have på din pasta. Sæt din spaghetti eller fettuccine skærer på din pastamaskine. Eller rul dejen til en rulle og skær i strimler!
  • Vend pastaen i lidt mel, således den ikke klumper sammen og, hvis muligt, så hæng pastaen op. 

Sauce

  • Skær panchettaen/baconen ud i mundrette tern og steg den godt sprød sprød på panden. Tilsæt så finthakkede skalotteløg og hvidløg og sæt det til side, når løgnene er brunet af.Gem fedtet i panden. 
  • Pisk æg og æggeblommer sammen med revet parmesan og tilsæt sort peber.
  • Kog pastaen i saltet vand (skal smage af havvand) i ca 2-3 minutter. 
  • Når den er al dente hældes vandet fra, lad en anelse vand – være tilbage (ca. 2 spsk) og bland det med i saucen. Det giver lidt ekstra stivelse og fasthed til saucen. 
  • Vend det afsmeltede fedt samt panchetta/bacon og løget i pastaen, kom hurtigt æggene ved, og bland det hurtigt sammen.Server med lidt ekstra revet parmesan, frisk timian og friskkværnet peber.
    Velbekomme ??

    Kommenter