Aftensmad Opskrifter

Fiskeburger med dild mayo og krebsehaler

4. juni 2020

Fiskeburger med dild mayo og krebsehaler

Ingredienser

Brioche burgerbolle

  • 2 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 400-450 g hvedemel
  • 2 æg
  • 200 g stuetempereret smør, i tern
  • 1 æggeblomme (til pensling)
  • 1 dl sødmælk (til pensling)

Friteret torsk

  • 300 g torskeloin eller filet
  • 200 g hvedemel
  • 3 dl øl
  • 2 æggeblommer
  • 2 æggehvider
  • 1,5 tsk salt
  • 1 l fritureolie, eller anden neutral olie

Dild mayo med krebsehaler

  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sennep
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 200 g smagsneutral olie
  • 2-3 spsk dild, finthakket
  • 100 g krebsehaler, drænet

Sådan gør du

Fremgangsmåde brioche burgerboller

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Varm mælken op til lillefinger temperatur
  • Tilsæt gær, salt og sukker, og rør til gæret er opløst
  • Tilsæt halvdelen af melet og ælt det til en jævn og klistret dej. 
  • Tilsæt æggene og halvdelen af det mel, der er tilbage og ælt, indtil dejen føles glat og elastisk.
  • Tilsæt smørtern og ælt grundigt igennem i 5-10 minutter.
  • Tilsæt til sidst det resterende mel. Dejen skal være klistret, blød og elastisk. Ælt dejen grundigt sammen. 
  • Lad dejen hæve et lunt sted i skålen til tredobbelt størrelse.
  • Form herefter bollerne, læg dem på en bageplade, og lad dem hæve til dobbelt størrelse.
  • Rør æggeblomme og mælk sammen. Pensl burgerbollerne og bag dem i 15-20 minutter, indtil de er færdige

Fremgangsmåde friteret torsk

  • Lad torskefileterne trække med lidt salt i 30 min. 
  • Rør mel, øl og æggeblommerne sammen. 
  • Pisk æggehviderne stive med salt, og vend det i dejen. 
  • Varm olien op til 180 grader. Dyp torskefileterne i dejen, og kom dem forsigtigt ned i frituren. Fisken er færdig, når den er gyldenbrun og sprød. 
  • Dryp fiskestykkerne af på køkkenrulle, hvorefter de er klar til brug. 

Fremgangsmåde Dild mayo med krebsehaler

  • Start med at piske æggeblommer og salt sammen. med f.eks. et piskeris eller stavblender.
  • Herefter tilsættes sennep, æblecidereddike og der piskes igen. 
  • Tilsæt olie i en tynd stråle, mens du fortsat pisker. Gør du det for hurtigt, skiller den. Hvis den skiller, kan du samle den med en lille smule vand igen.
  • Når du har opnået den ønskede konsistens, smag den til sidst til med dild og rør krebsehalerne i, hvorefter den er klar til brug. 

    Kommenter