Aftensmad Opskrifter

Hjemmelavet hotdogs

4. juni 2020

Hjemmelavet hotdogs

Ingredienser

Grillpølser

  • 1 kg tykkam, bov, ribbensteg eller nakkefilet
  • 200 g bacon eller spæk
  • 15 g salt
  • 1 tsk peber
  • 1,5 tsk paprika
  • 1,5 tsk sennepspulver
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1,5 spsk timian
  • 1 dl øl eller vin, iskoldt (evt. vand)
  • 100 g cheddar, i små tern

Hotdogbrød

  • 4 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 200 g ølandshvede
  • 450 g manitoba mel
  • 1 æg (til pensling)
  • hvide sesamfrø
  • sorte sesamfrø

Tomat relish

  • 3 store tomater
  • 1 rødløg
  • 200 g brun farin
  • 1 spsk syltede ingefær
  • 2 spsk æblecidereddike
  • Salt og peber

Syltede rødløg og agurk

  • 1/2 agurk
  • 2 rødløg
  • 1 tsk peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 100 g sukker
  • 2 dl æblecidereddike
  • 3 dl vand

Mayo med brændt hvidløg og bluecheese

  • 3 fed hvidløg
  • 2 æggeblommer
  • 200 g Smagsneutral olie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sennep
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 1 tsk bluecheese

Røgeostecreme med dild

  • 4 spsk creme fraiche 18% eller 38%
  • 2 spsk flødeost
  • 1 spsk citron
  • 1 tsk salt
  • 1 bundt dild
  • 3 tsk røgeost
  • 1 knivspids peber

Ristede løg

  • 3 løg
  • 50 g hvedemel
  • 1 bundt persille

Jordskokkechips

  • 4-5 jordskokker
  • 1 l smagsneutral olie
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

Fremgangsmåde pølser

  • Hak kødet og dit bacon på på den grove skive og derefter på den fine, på din kødhakker.
  • Tilsæt de yderligere ingredienser til farsen og rør den sammen.
  • Sæt dit pølsehorn på, og kom tarmen på pølehornet. Kom herefter din kødblanding op i skålen og begynd at stoppe kødet ned således dine tarme fyldes. Start i laveste tempo og alt efter hvor hardcore du er til at lave det, kan du sætte tempoet op. 
  • Drej tarmen en omgang for hver 10 cm. eller den længde, pølserne skal have,
  • Herefter skal pølserne tørres i køleskabet. Det gør du effektivt, hvis du hænger dem op så de kan tørre på alle sider. Gør det natten over eller en dags tid. næste step er at de skal ryges og hvis de er tørre så hænger røgen bedre fast på pølsen.
  • Nu skal pølserne ryges. Varm din rygeovn eller grill op til 70-80 grader med briketter.
  • Hæng pølserne ind, og kom lidt røgflis på kul briketterne og sænk graderne til under 40 grader.
  • De skal ryges til de er gylden brun. Ca. 20-30 minutter.
  • Efter røgning skal pølserne koges i 12-15 minutter ved ca. 80 grader.
  • Herefter er de klar til at blive grillet, eller komme i fryseren til en anden dag

Hotdogbrød

  • Tænd ovnen på 190 grader varmluft. 
  • Rør gær ud i en skål med lunkent vand, tilsæt æg.
  • Rør begge mel, salt, og sukker sammen og rør i gærblandingen.
  • Kom herefter olie og ælt til sidst til dejen er lækker smidig. Jeg bruger min røremaskine med dejkrogen til at ælte det sammen. Jeg giver den fuld skrue, så den aktivere gluten og dejen bliver lækker og elastisk!
  • Lad dejen hæve i en skål i 30 minutter eller til dobbelt størrelse. 
  • Form derefter 12 aflange pølsebrød, brug eventuelt en smule olie på hænderne i stedet for mel. Det sikre at dine brød ikke bliver tørre.
  • Lad pølsebrødene hæve på en bageplade med bagepapir i yderligere 30 minutter eller til de er dobbelt størrelse.
  • Pensl dine brød med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Halvdelen sort og halvdelen hvid. 
  • Bages i 15-18 minutter, og de er klar til brug. Rist dem eventuelt på grillen inden du samler din hotdog. 

Tomat relish

  • Kom alle ingredienser op i en gryde, lad det koge ind i 30 minutter og smag til med salt og peber. 

Jordskokkechips

  • Skræl dine jordskokker, og skær dem i helt tynde skiver. brug evt. et mandolinjern.
  • Varm dine olie op i en gryde til 170-180 grader. Pas på den ikke bliver for varm. 
  • Tilsæt dine tynde skiver jordskokker og lad dem friturestege. Pas på de ikke brænder på. 
  • Når de er let gyldne ligger du dem på et stykke køkkenrulle og lader det suge det sidste olie. Kom dem i en skål og drys med salt.

Syltede rødløg og agurker

  • Skær dine agurker og rødløg i tynde skiver, evenuelt på et mandolinjern. 
  • Kog sukker, eddike og vand op sammen med peberkorn og laurbærblade.
  • Sluk for blusset og tilsæt dine agurker og rødløg.
  • Kom herefter det hele på et skolet glas, lad det køle af og de er klar til brug. 

Mayo med brændt hvidløg og bluecheese

  • Kom dine hvidløg i ovnen ved 200 grader varmluft i 30 minutter. De skal helst blive ret mørke. Næsten sorte. Hak dem fint. 
  • Start med at piske æggeblommer og salt sammen.
  • Herefter tilsætter du sennep, æblesidereddike, brændt hvidløg og bluecheese og pisk igen.
  • Tilsæt nu olie i en tynd stråle mens du fortsat pisker.
  • Gør du det for hurtigt, skiller den. Hvis den skiller kan du samle den med en lille smule vand igen.
  • Hak hvidløgene helt fint og tilfør i mayonnaisen sammen med bluecheese. Rør det godt sammen.
  • Kom den i en sprøjtepose eller en “sutteflaske” og den er klar til brug. Behold den i køleskabet og kom den på pålæg dagen efter. Det kan varmt anbefales.

Rygeostecreme med dild

  • Kom alle dine ingredienser op i din minihakker og blend til du har en flot grøn creme. Kom den ligeledes i en sprøjtepose eller en “sutteflaske” og igen. Gem resten til dagen efter til en skive rugbrød, eller som dressing til en salat.

Ristede løg

  • Skær dine løg i tynde skiver, eventuelt på et mandolinjern.
  • Hak din persille fint og vend sammen med hvedemel. Vend herefter dine rødløg heri. 
  • Varm dine olie op i en gryde til 170-180 grader. Pas på den ikke bliver for varm
  • Kom dine løg vendt i mel heri og lad dem friturestege til de bliver mørk gyldne og læg dem på et stykke køkkenrulle og lad det suge det sidste olie. Kom dem i en skål og de er klar som garniture

    Kommenter